Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Procedurer og strategier

Kommunikationsstrategi for Tumlehuset

I forbindelse med indførelsen af Aula i Køge Kommune har vi, i tæt samarbejde med Forældre Kontakt Udvalget (FKU), udarbejdet en kommunikationsstrategi for Tumlehuset. Formålet er at skabe tydelighed, enkelhed og en fælles retning for, hvordan vi kommunikerer med jer som forældre.

Aula er vores platform til overordnede og generelle informationer, såsom nyheder fra huset, vigtige datoer, praktiske beskeder og organisatoriske oplysninger. Vi ønsker, at alle forældre let og hurtigt kan finde den information, de har brug for – samlet ét sted.

Når det handler om det enkelte barn, ser vi fortsat den daglige dialog som helt central. Personlige forhold, trivsel, udvikling og individuelle aftaler taler vi om i hverdagen, ved afhentning/aflevering og på planlagte møder, alt efter behov. Den tætte og nære kommunikation omkring barnet skal vedblive at have et menneskeligt og relationsbaseret udgangspunkt.

Vores mål er, at I som forældre oplever kommunikationen som klar, relevant og let tilgængelig. En strategi er kun god, hvis den fungerer i praksis, og derfor evaluerer vi løbende sammen med FKU, så vi hele tiden kan forbedre samarbejdet og sikre, at informationer når ud på den bedst mulige måde.